Vandkvalitet
Vandkvaliteten fra Greve Vand
Arnie Watkins
Greve Vand har med sine 2 vandværker og en udpumpet vandmængde på ca. 2 mio. kubikmeter et stort og omfattende vandprøveudtagningsprogram. Greve Vand efterlever de til enhver tid gældende lovkrav til hyppigheden i vandprøveudtagningen.
Vi anvender et DANAK akkrediteret vandanalyse laboratorium, som udtager ca. 100 vandprøver pr. år.
Vi analyserer desuden vores råvandskvalitet og drikkevandskvalitet ca. 3 gange pr. uge med vores eget udstyr. Dette foretages for at vi kan se om der er tendens til stigning af uønsket parametre i vores drikkevand.
- Drikkevandsanalyser udføres på vandprøver taget hos en forbruger. Der udtages forbrugeranalyser hver måned forskellige steder på ledningsnettet.
- Rentvandsanalyser udføres på vandprøver taget på vandværket. som udtages 2 gange pr. år pr. vandværk
- Råvandsanalyser udføres på vandprøver taget ved boringerne, som udtages hvert 3. år pr. boring.
- Pesticidanalyser m.v. udføres som ved råvandsanalyser, vi følger dog op på DMS niveauet hver måned i vores udpumpede drikkevand.
PFAS-forbindelser langt under grænseværdien i drikkevandet fra Greve Vand - læs mere her