Fjernaflæste målere

Fjernaflæste målere hos Greve Vand

Vandmåler set fra oven

Årsaflæsning fjernaflæste målere:

Greve Vand indsamler måleraflæsninger pr. 31. december 2023 for de fjernaflæste målere, hvor signalet kan hentes automatisk. Kommer signalet ikke ind kontinuerligt anvendes den aflæsning i perioden efter den 15. december 2023, der ligger tættest på 31. december 2023. For de fjernaflæste målere, hvor signalet ikke kan hentes automatisk, vil vi aflæse i perioden 2. januar til 5. januar 2024.

 

Fordele ved fjernaflæste målere for dig som vandaftager:

  • Kan du følge dit forbrug via internettet "Mit forbrug" eller et forbrugerdisplay (tilkøb)          
  • Med "Mit forbrug" kan du nemt se dit forbrug over tid, og det er præsenteret brugervenligt med overskuelige grafer, der er nemme at forstå. På denne måde undgår du vandspild og en pludselig forhøjet regning grundet f.eks. uopdagede utætte rør eller en løbende cisterne.
  • Du slipper for selv at indberette det årlige vandforbrug, da dette gøres automatisk via den fjernaflæste måler.
  • Teknikken i de fjernaflæste målere medfører en meget præcis beregning af vandforbruget, og sammenholdt med dine muligheder for at følge med i eget forbrug vil vandregningen fremover være betydeligt nemmere at efterse og mere gennemskuelige.
  • Du kan se flere detaljer om måleren og dens infokoder herunder:

Vær opmærksom på:

  • At du som vandaftager stadig skal holde øje med dit forbrug, selvom det er automatiseret og digitaliseret.
  • At alt vandspild inden for din matrikel stadig er dit ansvar, jf. vores Regulativ
  • I forbindelse med udskiftningen af din vandmåler kan det ske, at vi opdager brud på jordledninger og andre vandinstallationer inden for dit skel. Dette hæfter du selv for at få udbedret.
  • For at montørerne kan skifte din vandmåler, er det nødvendigt for dem at kunne lukke for vandet imens. Det er dit ansvar, at afspærringsventilerne fungerer korrekt, så der kan lukkes for vandet. Læs hvordan du tjekker dette her:
  • Den gamle vandmåler havde en fintmasket si som tog rust, kalk og andre fremmedlegemer, hvor imod den ny vandmåler har en mere grovmasket si. Derfor kan det være en fordel at sætte en snavssamler op i egen installation.

 

Forbrugerdisplay

  • Greve Vand har sørget for bestilling af trådløse forbrugerdisplays til vandaftagere, som ikke er fortrolige med computere, tablets og smartphones. Et trådløst forbrugerdisplay kan sættes op i dit hjem og aflæses lige så nemt som din gamle vandmåler – dog med flere informationer, da displayet både viser vandforbrug over tid og det samlede vandforbrug og samtidig alarmerer ved eventuelle lækager og rørsprængninger. Et trådløst forbrugerdisplay kræver ikke internetadgang. Når du har fået installeret din fjernaflæste måler, kan du, hvis du ønsker at købe et forbrugerdisplay, kontakte Vandværket. Det koster 1.000 kr., som vil blive påført vandregningen.

 

 
 
Vandspild er dyrt